Apple er tæt på at overtage Beats Electronics, skriver flere amerikanske medier. Går alt efter planen bliver handlen kukket i næste uge. Ifølge kilderne skal Apple betale $3,2 milliarder for Beats, der producerer hovedtelefoner under navnet "Beats by Dr. Dre"og desuden tilbyder en musikservice, Beats Music.

Det vil i givet fald så blive Apples største virksomhedsovertagelse til dato. Vi skal helt tilbage til 1996 for at finde Apple største overtagelse, nemlig overtagelsen af NeXT for $400 millioner. Det fortæller lidt om, hvor stort et potentiale Apple ser i Beats. Formodentligt er det primært musikservicen Apple er interesseret i, da kvaliteten af Beats hovedprodukt, hovedtelefonerne, bestemt ikke er noget at skrive hjem om. Beats Musics abonnementsbaserede service vil dog passe godt sammen med Apples iTunes Radio.

Beats er stiftet af musikeren Dr. Dre og musikproduceren Jimmy Iovine i 2008. I 2011 købte HTC halvdelen af aktierne i Beats. De blev dog købt tilbage af stifterne i 2012 og 2013.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.