Apple flyver millioner af iPad 3 til USA og sætter sig på al ledig kapacitet i branchen

Fragtpriserne mellem Kina og USA stiger 20% fordi Apple sætter sig på al ledig kapacitet. Det er selvfølgelig de mange millioner iPads, Apple skal have til butikker i USA og resten af verden, der fylder i flyene.
Apple har gang i noget rigtigt stort. De sender læssevis af iPads fra Kina til USA i disse dage. Mængderne ere så enorme, at Apple har sat sig på al ledig kapacitet. Fragtpriserne er steget 20% på bare en uge, hvis man overhovet er så heldig at kunne finde en ledig distributør, skriver MacRumors, der har været i kontakt med en fragtmægler.
I knap to uger har Apple sendt iPads til USA (og andre steder i verden), så noget tyder på, at vi får en hurtig lancering, det vil sige allerede i denne uge. Det kunne virkelig være stort, hvis Tim Cook sluttede præsentationen af med at sige: "Åh, vi har en ting mere: iPaden kan købes fra i dag!".