MacRumors gør opmærksom på en meget interessant detalje i de ellers uinteressante juridiske oplysninger man finder i iOS under Indstillinger -> Om -> Juridiske oplysninger. Der er nemlig kommet et helt ny afsnit kaldet "Map Data". I dette afsnit er der en liste over licenser fra en lang række trediepartsselskaber, der leverer kortdata og relaterede services.

Det interessante er, at det på nuværende tidspunkt alene er Google, der leverer kortoplysninger til iOS. Noget tyder altså stærkt på, at Apple vil lancere en helt ny kort- eller navigationsservice i iOS 5, der bygger på andre leverandørers data.

Blandt de virksomheder som Apple licenserer teknologi fra er TomTom, Urban Mapping og Waze. De sidste er måske ukendte i den brede offentlighed. Waze tilbyder brugergenererede trafikoplysninger, mens Urban Mapping tilbyder en lang række demografiske så som kriminalitet, uddannelsesniveau etc.

Skal man tage de nye licenser for påtaget, og hvorfor skulle man ikke det, betyder det altså, at Apple lancerer sine egen kortservice. Det har faktisk været ventet siden oktober 2009, hvor Apple købte kortfirmet Placebo. Senere har Apple ved flere lejligheder, senest i marts i år, ansøgt efter folk, der kunne tage iPhones Kort til den næste niveau. Noget tyder altså på, at det er sket nu. Der er i hvert fald absolut ingen grund til at kreditere andre selskaber i iOS 5, hvis ikke man bruger deres teknologi.

Tidligere på året udtalte Google ellers, at Apple havde fornyet deres aftale med Google om at levere data til iPhones Kort-app.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.