Apple oplyser i en pressemeddelelse, at de har rullet et redesignet kort ud så det dækker hele USA. Ifølge Apple er de startet helt fra grunden og har bygget kortet op igen så det giver brugerne hurtigere og mere præcis navigation, bedre detaljer og større dækning.

Ud over et nyt forbedre design, indeholder kortet også en række nye funktioner. Den mest interessante hedder Look Around, og er en slags Apple-pendant til Googles Streetview, altså en mulighed for at se omgivelserne på gadeniveau. Denne funktioner er blandt andet tilgængelige New York og en håndfuld andre steder. Når man zoomer tilstrækkeligt langt ind på kortet kommer der en kikkert-knap frem, som man skal trykke på. Det virker ganske overbevisende.

Lige så interessant er det, at Apples Eddy Cue udtaler at det nye kort kommer til Europa senere på året: "Vi vil lave den bedste og mest sikre kort-app på planeten […] Færdiggørelsen af det nye kort i USA med nye funktioner som Look Around og Samlinger er vigtige skridt i at bringe den vision til live. Vi ser frem til at udrulle det nye kort til resten af verden startende med Europa senere på året."

Du kan se en oversigt over hvor Apple indsamler billeddata her.