Apple er begyndt at sælge "ny" iPhone og iPad

Rygterne talte sandt. Apple er begyndt at sælge iPad 4 igen, og har også lanceret en 8GB-udgave af iPhone 5c i udvalgte lande - dog ikke Danmark.
Apple oplyser i en pressemeddelelse, at de har relanceret iPad 4 (også kaldet "iPad with Retina Display") som en er statning for iPad 2, som Apples billigste fuldstørrelses iPad. iPaden kommer med 16GB lagerplads i en udgave med eller uden mobildata. Prisen er 2.999 kr henholdsvis 3.899 kr. Der er frit valg mellem sort og hvid.
Apple er samtidig begyndt at sælge en ny iPhone 5c med 8GB lagerplads, men kun i fem udvalgte lande: Storbritanien, Frankrig, Tyskland, Australien og Kina. Prisen er 549 euro, hvilket er 50 euro svarende til 375 kr billigere end 16GB-udgaven, der hidtil har været den billigste.