Apple har bedt om at få registreret iWatch som varemærke i Rusland, skriver den russiske avis Izvestia. Apple har ansøgt om varemærket i to kategorier. Den ene inkluderer computere og tilbehør, mens den anden inkluderer forskellige smykker og ure.

I ansøgningen nævnes det også, at Apple allerede har ansøgt om varemærket i Jamaica i december sidste år. Mange firmaer benytter den strategi, at registrere varemærkerne i lande i Caribien først, for derefter at søge i andre lande. Har man først fået tildelt varemærket i ét land, er det nemmere at få det i andre lande. Caribiske lande vælges typisk som de første lande, fordi ansøgningerne her er bedre skjult for nysgerrige øjne.

At Apple vil sikre sig iWatch-varemærket, er en meget stor indikation på, at Apple har planer om at lancer et smartur. Vi kan dog ikke med sikkerhed sige, at det kommer til at hede iWatch. forud for lanceringen af iPaden, sikrede Apple sig rettighederne til navnet iSlate, hvilket jo som bekendt ikke blev brugt. Hardwaren fik vi dog.

De sidste mange måneder har der været heftige spekulationer om, at Apple har planer om at lancere et smartur et såkaldt iWatch.