Apple har bestilt LCD display drivers til den kommende iPhone, skriver DigiTimes. Det er firmaet Synaptics der har fået ordren. Normalt er det ikke så interessant, om det er den ene eller den anden virksomhed, der laver komponenterne til iPhonen. Lige her er der dog en undtagelse.

For det første tyder det på, at også den kommende iPhone får en LCD-skærm, og at Apple derfor ikke skifter til en skærm af OLED-typen. Læs mere om forskellen på LCD og OLED her.

For det andet fordi det viser, at Apples bestræbelser på at lave en chip, der integrerer iPhonens touch-controller, Display-driver og Touch ID i ét integreret kredsløb (chip) ikke ser ud til at have båret frugt endnu. Det var dog også først i sommers, at oplysninger om dette kom frem, og det ville være mærkeligt, hvis Apple allerede nu var klar. Apples arbejde med at integrere flere ting i én chip, vil gøre indlmaden i iPhonen mindre. Skærmen vil blive tyndere, og kanten udenom mindre.

Selvom noget altså tyder på, at også næste generation iPhone (iPhone 7) vil få samme type skærm som den nuværende, er der også den mulighed, at de bestilte komponenter er til den nye lille iPhone, som Apple ifølge rygterne vi lancerer i løbet af første halvdel af 2016. Det vil sige, at Apple måske stadig har planer om at anvende deres egen chip i den "rigtige" iPhone, der kommer senere på året. Der er selvfølgelig også den mulighed, at det er Synaptics, der skal producere Apple egenudviklede chip og at det ikke er en hyldevare, Apple har bestilt.

Scroll ned for at se kommentarer