Efter det højtprofilerede krak af GT Advanced, der fuldstændig fejlede deres produktion af safir til iPhonen, har fabrikken i Arizona stået tom. Apple har dog lovet. at de vil gøre alt hvad de kan for at skaffe nye jobs i området.

Nu peger nye oplysninger på, at Apple har planer om at investerer $2 mia. svarende til 13 mia. kroner i et nyt datacenter i bygningerne. Det skriver CNBC. Det nye datacenter skal eftersigende fungere som Apple kommandocenter i deres globale datanetværk.

Ifølge Arizonas guvernør, Doug Ducey, vil det betyde 150 fuldtidsjobs og 300-500 midlertidige jobs under konstruktionen. Apple kalder investeringen en af de største de nogensinde har sat i gang.

Datacentret skal lige som Apples andre datacentre køre på 100% grøn energi, hvilket vil sige solceller.

Scroll ned for at se kommentarer