En utrolig historie om en bundkorrupt og decideret modbydelig Apple Store er kommet frem i Gizmodo. Hjemmesiden har talt med en to tidligere Apple-medarbejderde, der af gode grunde ønsker at være anonym. Ronald og Jake bliver de kaldt. De beretter om, hvordan de ansatte i butikken snød kunder, såvel om Apple. Om hvordan de bestak folk, stjal iPhones og ødelagde folks computere.

Ronald er hunderæd. Bange for hvad Apple kan finde på, efter at historien er kommet frem. Men ikke mindst bange for, hvad familie og venner vil syne som ham.

Begge på peger på deres chef, en regional Apple-manager som topskurken og en ren tyran, men de indrømmer at alle de andre, stort set var lige så slemme. Chefen solgte for eksempel Apple-udstyr meget billigt til en lokal plastikkirurg mod af få en gratis vægtreducerende operation.

Chefen svindlede med lagerlisterne, så Apple ikke anede uråd, når hun forærede udstyr væk eller lånte det ud til sine bekendte. Hun kunne også finde på at inddrage de ansattes bonusser og beholde dem selv. Apple fandt dog ud af det, og fyrede hende.

De andre ansatte var dog også med på løjerne. De fuskede med reparationssedler, så de kunne få gratis iPhones ved at opfinde kunder, der skulle have byttet deres telefon. De ansatte skulle ikke bruge dem til at tale i. De morede sig med at ødelægge telefonerne, for de kunne jo altid stjæle en ny. Når de var til fester kunne de finde på, i samlet flok at trække deres iPhones op og smadre dem mod jorden.

Kundernes udstyr blev i enkelte tilfælde også ødelagt beretter Ronald. En kunde havde klaget over at han lugtede, de ansatte var nemlig ofte fulde på arbejdet, og som hævn ødelagde Ronald hans computer. Andre fik derimod foræret Apple-udstyr mod at levere gratis sprut til butikken.

Flere af skurkene er blevet opdaget og tvunget til at betale for ødelæggelserne, mens andre af de skyldige er gået fri. Flere er stadig hos Apple.

Og sådan bliver det ved og ved i en grad, så man næsten tror at det må være en joke - eller nogen, der har set sig sure på Apple, man har jo hørt om, at den slags findes. Uanset hvad er det en hel grotesk historie, som man bare kan håbe på, er neget sjælden, både hos Apple og alle andre.