Apple betaler 1/40 af den samlede føderale skat i USA

Det er ikke kun herhjemme, at de store selskabers skattebetaling er et hedt emne. Også i USA er det noget de drøfter - måske specielt i disse tider, hvor livremmen skal spændes ekstra meget ind. Kongressen har således iværksat en undersøgelse af de store teknologivirksomheders skattepolitik.
I Apples seneste regnskabsår betalte Apple $6 milliarder svarende til omkring 35 milliarder kroner i føderal skat, skriver Ny Times. Derudover kommer lokal og statslig skat. Det lyder måske ikke af meget, men det svarer faktisk til, at Apple lægger en 1/40 af den samlede føderale skat i USA. Om det er nok set fra et moralsk synspunkt, kan der nok diskuteres længe om, men faktum er, at Apple alene står for en meget stor del af den skat, som den føderale myndighed indkræver af de amerikanske virksomheder.
Hele balladen er startet på grund af en skatteteknisk metode, som Apple var en af de første til at benytte sig af i starten af 1980'erne. Det er en teknik kaldet "Double Irish With a Dutch Sandwich". Det er en metode, som multinationale selskaber bruger for at minimere deres skattebetaling. Ideen er at amerikanske virksomheder via to selskaber i Irland og et i Holland, kan kanalisere deres overskud over i skattely som Cayman Islands eller Bermuda. Rent juridisk er metoden helt legal. Den udnytter at skattelovgivningen i forskellige lande, er skruet forskellig sammen. I dag er det en metode, som stort set alle multinationale selskaber benytter sig af.