Fast Companys Innovation Uncensored-konference, der blev afholdt i sidste uge, deltag Mickey Drexler der er bestyrelsesmedlem i Apple og administrerende direktør for tøjkæden J. Crew. Snakken gik om alt mellem himmel og jord, men særligt interessant var det, at Drexler udtalte, at Apple vil gøre et fremstød i folks dagligstuer "i den nærmeste fremtid".

Det altdominerende elektroniske produkt i folks stuer er deres fjernsyn. Drexler siger derfor indirekte, at Apple vil lancere et fjernsyn - og til med, at det sker snart. Alternativt drejer det sig om en stor ændring i forhold til Apple Tv, men det er jo næsten lige blevet opdateret, så det virker ikke sandsynligt, at det sker igen allerede.

En helt tredje mulighed kunne være, at der ganske enkelt er tale om en softwareopdatering til Apple TV, der gør det muligt at installere apps via App Store. Det ville i den grad kvalificere til "et fremstød i folks dagligstuer". Dette kunne jo passende ske under Apples udviklerkonference, WWDC, der løber ad stabelen om et par uger, hvilket jo passer godt med "nærmeste fremtid".

Hvis Apple skal lancere det nye produkt under WWDC, der jo er en udviklerkonference, skal der være noget i det for udviklerne. Apple skal ikke høre et eneste ondt ord, hvis de lancerer et fjernsyn under WWDC, men det passer ligesom ikke rigtigt ind i konceptet.