At Apple er involveret i udviklingen af en selvkørende bil eller styresystemet til en sådan, har længe været en offentlig hemmelighed. Apple har flere hundrede ingeniører på sagen og hemmelige testfaciliterer flere steder i Silicon Valley-området.

Apple har aldrig selv bekræftet interessen, men tværtimod altid talt uden om, når de blev konfronteret direkte. Det har ændret sig nu. For i en officiel henvendelse til de amerikanske myndigheder for transportsikkerhed argumenterer Apple for, at de skal have samme muligheder for at teste selvkørende biler, som de eksisterende bilproducenter har. Apple mener ikke, at de skal behandles anderledes en de eksisterende producenter, bare fordi Apple ikke har lavet biler før.

Apple bekræfter over for Financial Times indholdet i brevet, og siger at det drejer sig som Apples investeringer i maskinlæring og autonome systemer.