Der har været rygter om en iPhone med trådløs opladning i nogle år efterhånden. Apples konkurrenter er da også for længst hoppet på vognen. Apple har dog en gang for alle gjort det klart, at den nuværende teknologi hvor man skal lægge iPhonen på en opladermåtte eller -enhed ikke er noget de vil spilde tid på. Enten skal det gøres ordentligt eller også skal det slet ikke gøres.

Der arbejdes dog på sagen, og så sent som i januar var der rygter om at Apple var i gang med at udvikle en banebrydende trådløs opladning til iPhonen. Da alt er hemmeligt, kan man selvfølgelig kun gætte på hvad det handler om. Tidligere har vi dog beskrevet en Wi-Fi-lignende teknologi, der kan lade en iPhone op i en radius på 4-5 meter fra opladeren. Dette kunne meget vel være den teknologi Apple satser på.

Seneste nye er, at Apple har ansat to ingeniører med speciale i en speciel type trådløs opladning baseret på ultrasoniske lydbølger. De er headhuntet i en nystartet virksomhed kalder uBeam, der netop arbejder på at udvikle teknologi til trådløs opladning over længere distancer. Det er dog tvivlsomt om denne teknologi har nogle fremtidsudsigter, da projektet er kommet i modvind fra blandt andet tidligere ansatte, der hævder at projektet ikke holder vand. Måske derfor har Apple kapret nogle af nøglemedarbejderne til at arbejde på Apples projekt i stedet.

Uanset hvad der så kommer ud af det, er det i hvert fald tydeligt at Apple interesserer sig for området. Der sker dog næppe noget før i den iPhone der kommer næste år.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.