Med frigivelsen af iTunes 12.2 er Apple kommet til at afsløre flere kommende iPods. På billederne viser kalenderikonet på iPod touch datoen tirsdag den 14, hvilket kunne indikere en lancering tirsdag den 14. i denne måned. Ellers skal vi faktisk helt hen til juni næste år før den 14. igen falder på en tirsdag.

Ud over en mulig lanceringsdato viser billederne, at Apple iPods kommer i seks forskellige farver der blandt andet inkluderer en ny guld-farve.

En anden interessant detalje er, at iPod touch ikke længere på bagsiden har en anordning til fastgørelse af en strop.

Om der er ændringer derudover kan man ikke se. Det er der ikke til at vide om opdateringen alene handler om nye farver, eller om der også en en opgradering af indmaden. Specielt iPod touch trænger til en opgraderet hardware. Sidste gang den blev opdateret var i oktober 2012, og den har således stadig den noget aldrende A5-processor som iPad 2 og iPhone 4s har.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.