Antallet af brugte iPads tidoblet efter iPad mini-event

I løbet af natten er antallet af bruge iPads til salg steget med 700-1.000% efter at Apple introducerede den nye 4. generation iPad. På Gazelle.com, der har specialiseret sig i at købe brugte iOS-enheder, steget salget med 700%. 140.000 enheder blev sat til salg i tirsdag, heraf mere end halvdelen i timerne efter eventet. Hjemmesiden NextWorth.com melder om samme tendens. Her steg antallet af brugte iPads med 1.000% i tirsdags, skriver marketwatch.com
For mindre end et år siden påstod magasinet Mobils chefredaktør Brian Dixen i Urban, at iPhonen var blevet upopulær. En bemærkelsesværdig påstand, der var bygget på, at der var mange brugte iPhones til salg. Skal man følge samme logik, er iPaden henover en enkelt nat (og ovenpå et stort Apple-event) blevet 7-10 gange så upopulær som i dagene inden. Det er naturligvis noget sludder. Det er faktisk det lige modsatte der gør sig gældende. Den massive stigning i antallet af brugte enheder er alene et signal om, at folk vil have en ny, og derfor skiller sig af med den gamle.
Salgsprisen for en brugt iPad 3. generation WiFi + 3G med 64GB er i øvrigt $495 hos gazelle.com.