Fredag i denne uge lanceres iPad mini, der dog har kunnet forudbestilles siden i fredags. Allerede nu er de første anmeldelser i de amerikanske medier dog klar.

Der er bred enighed om, at det er designet og vægten der er lyspunkterne, mens manglende retina-skærm og prisen er det der afholder iPad mini fra at være helt perfekt. Den lavere opløsning betegnes dog ikke som noget, der bør afholde folk fra at købe mini'en- Skærmen og farvegengivelsen er den sædvanlige høje Apple-kvalitet.

Der er lidt uenighed om, hvor god den er at holde på. Nogle finder den komfortabel, andre mener at den er for glat. Anmelderes fra Loop Insight har, overraskende for ham selv, benyttet mini'en mere end hans normale iPad.

I Engadgets standard batteritest med afspilning af video, nåede mini'en hele 12 timer og 43 minutter før den måtte give op. Engadget kalder den i det hele taget på mange måder Apples bedste tablet til dato.

Skal man koge konklusionen på anmeldelserne helt ned, så har Apple ikke skabt den billigste lille tablet, men så i hvertfald den bedste. Og som Guardian skriver: Prisforskellen på 20% til konkurrende tablets bliver mere end opvejet af en bedre byggekvalitet og et større udvalg af apps. Loop Insight har samme pointe: Hvis du vil spare $50 og købe en billigere tablet, så værsgo. Hvis du vil have kvalitet venter iPad mini'en på dig, når du igen kommer til fornuft.

iPad mini kan købes hos Apple til priser fra 2.599 kroner. (link til Apple Store)

Her er links til de fulde anmeldelser:
- CNet
- The Verge
- Engadget
- The Guardian
- Loop Insight