De seneste tal fra analysevirksomheden IDC viser at Microsofts håb om at kunne komme til at spille en væsentligt rolle på mobilmarkedet bliver mere og mere usandsynlig. I seneste kvartal sad Android og iOS på 96,3% af markedet, mens Microsoft måtte tage til takke med 2,8%. Endnu værre for Microsoft er de, at tallet faktisk er faldet, hvis man sammenligner med samme kvartal året før, hvor markedsandelen var 3,0%.

Man skal selvfølgeg aldrig sige aldrig, og folk er før blevet gjort til grin, når de har spået om fremtiden, og har taget fejl. Men der er absolut intet der tyder på, at Microsoft nogensinde for alvor får vendt skuden.

Salget af smartphones med Windows som styresystem har været elendigt i flere år, og gang på gang har vi hørt at Microsoft bare lige skulle igang. Der er dog absolut intet sket. Tværtimod falder markedsandelen, hvorfor Microsoft ikke engang kan varme sig på, at de er ved at finde momentum. Selv i Danmark, hvor Nokia (der nu produceres af Microsoft) traditionelt har sået meget stærkt har markedsandelen kun lige sneget sig op på 3%. Det er heller ikke godt for Microsoft, at det salg de trods alt har, primært er af de helt billige Nokia-telefoner.

Situationen er et rigtigt godt billede på, hvor stor en omvæltning introduktionen af smartphones har været, startende med iPhonen i 2007.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.