Android: Nu kan du streame musik til Apple TV

Med et lille hack kan man streame musik via AirPlay fra en Android-telefon til Apple TV. Sådan nogenlunde i hvert fald.
Har du en Android-telefon kan du nu stremme musik via AirPlay, der ellers er en Apple only-standard, til Apple TV. Det sker via en plugin kaldet "MagicPlay: AirPlay for Android", der kan købes i Google Play for $2,99. Den beskrives som en måde at streame musik fra Google Play Music til Apple TV, men den burde virke med enhver musik-app der understøtter Google Chrome Casting.
Helt gnidningsfrit er det dog ikke. Af og til skal man genstarte musik-appen fordi telefonen automatisk frakobler denne AirPlay-plugin, da den ikke er på Androids liste over godkendte stream-protokoller.
Læs mere omkring installering her: AirPlay support for Google Play Music