Ifølge analytikeren Ming-Chi Kuo, der på det seneste har ramt ret præcist i sine forudsigelser, bliver den nye iPhone såvel som iPad mini forsinket. Da Apple ikke har meldt en dato for lanceringen ude, menes der en forsinkelse i forhold til hvad markedet har forventet.

Kuo har tidlige forventet en nye iPhone i juli og en ny iPad mini i august, men det gør han ikke længere. Han nævner ikke nogen specifik dato, men blot at det sker senere end oprindeligt antaget. Der er ifølge Kuo tre helt konkrete årsager til forsindelsen.

For det første har Apple problemer med med at finde den rigtige farvecoating til fingeraftrykssensoren. Det handler ikke bare om æstetik, men også om hvordan sensoren fungerer. Coating er også et problem i forhold til den lavpris-iPhone, der forventes. Apple vil lave den af plastik og her er coating og overfladebehandling en flaskehals, mener Kuo. Sidst men ikke mindst mener Kuo at en retina-skærm i iPad mini er en teknisk udfordring, der vil koste tid i Apples planer.

Som en konsekvens at forsinkelserne, og hele pointen med Kuos manøvre, forventer han at Apple vil se en vækst på under 10% i årets tredje kvartal.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.