Ifølge analytikeren Wanli Wang har de to Taiwan-baserede virksomheder Inventec og Quanta vundet kontrakter på produktionen af Apples kommende iWatch. Inventec skal producere 60% af urene, mens Quanta skal stå for de sidste 40%.

Analytikeren mener også, at uret bliver solgt for $199, og at der vi blive produceret næsten 65 millioner enheder per år. Prisestimatet er formodentligt sket på baggrund af hvilken hardware, der er i enheden, snarere end egentlig viden om Apples planer.

Fra tid til anden hører vi fra kilder i Asien, om at nogle producenter har vundet Apple-ordrer. Det er dog ikke altid korrekt, så som sædvanlig skal oplysningerne tages med et gran salt. Dog ikke mere end at Apple har registreret "iWatch" som varemærke i flere lande.

Scroll ned for at se kommentarer