Den kommende såkaldte iPhone SE 2 vil få et forbedret antennedesign baseret på LCP-teknologi, hvilket er en forkortelse for liquid crystal polymer. Det mener analytikeren Ming-Chi Kuo, er ved flere lejligheder har vist sig at ramme plet, når det handler om at forudsige kommende Apple-produkter.

Ifølge Kuo er det to kinesiske producenter der skal levere antennedelene til den kommende billige iPhone. Det er de blevet bedt om at gøre i starten af næste år, hvilket tyder på at selve telefonen vil være klar i årets første kvartal.

Tidligere har Kuo oplyst at telefonen, der går under navnet iPhone SE 2, forventes at have samme design som iPhone 8, men med en kraftigere A13-processor. Hjem-knappen og skærmstørrelsen på 4,7" pilles der ikke ved.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.