Måske var vi begyndt at glæde os for tidligt til at Apple ville lancere et nyt revolutionerende fjernsyn. Ifølge Pacific Crest-analytikeren Andy Hargreaves, kommer Apple nemlig ikke med et fjernsyn foreløbig, skriver Fortune. Hargreaves har holdt et møde med Apples finansdirektør Peter Oppenheimer og Eddy Cue, der er Apple Senior Vice President for Internet services and software, og det vat hans klare formodning ovenpå mødet, at Apples planer ikke inkludere et fjernsyn.

Hargreaves kald er det "ekstremt usandsynligt", at Apple er på vej med et fjernsyn:

"I forhold til fjernsynsmarkedet gentog Eddy Cue Apples mantra; at de vil gå ind på nye markeder, hvis de føler at de kan skabe en fantastisk kundeoplevelse og løse nøgleproblemer. Nøgleproblemet på fjernsynsmarkedet er den dårlige kvalitet at brugergrænsefladen og den tvungne binding til betalings-TV i vores optik. Selvom Apple højst sandsynligt kunne skabe en bedre brugergrænseflade, viser Cues kommentar, at det ville være en ukomplet løsning fra Apples perspektiv, hvis ikke Apple kan lave om på den måde indholdet leveres på idag med pakker af betalings-TV."

Måske overfortolker Hargreaves, det Eddy Cue siger. Cue kan jo ikke sidder og fortæller om Apples fremtidsplaner uden at komme på kant med insiderreglerne, og i virkeligheden siger han jo ikke noget, vi ikke ved i forvejen: At Apple ikke går ind i noget halvt, men gør det ordentligt eller holder sig væk.

Så kan man selv vælge, om man vil tolke det som om Apple holder sig væk fordi de ike har løsningen, eller som om de netop går ind i markedet fordi de har løsningen. Reelt er det eneste de siger jo faktisk, at skal de gå ind på markedet så gør de det kun, hvis de har løsningen.