Ifølge Forbes tror analytikere, at Apple arbejder på en billig iPhone, der ikke benytter Apples egen A-processor, men Qualcomms Snapdragon, der er en standardprocessor.

Ideen skulle være, at differentiere den billige iPhone, hvilket i denne sammenhæng vil sige at gøre den dårligere. Apples skulle altså ønske at fremstille en rendyrket discountudgave af iPhonen, hvor man signalerer til kunderne, at de kan nok få den billigt, men det er så heller ikke den rigtige iPhone-oplevelse.

Umiddelbart virker det meget bagvendt i forhold til Apple, men man kunne måske forestille sig, at ideen slet ikke er at sælge ret mange billige iPhones. I stedet skal den måske bare signalere, at den rigtige iPhone er et premium-produkt, og dermed bedre synliggøre hvorfor den er så dyr. I dag er der mange der sammenligner iPhonen med den billigste Android de kan finde, og konkluderer at iPhonen er for dyr. Ved at sende en discount-løsning på markedet, får Apple rettet på op den misforståelse. Spekulativt, ja. Videre sandsynligt, nej.

I det hele taget har Apple investeret milliarder i selv at få ekspertise med design og produktion af chips. Skulle de så alligevel købe sig til en hyldevare ude i byen? Det lyder langt mere sandsynligt, at Apple i stedet vil benytte deres egne, men ældre, chips i en eventuel lavpris iPhone, der vel netop skal give den rigtige iPhone-oplevelse for overhovedet at have en berettigelse. For hvem ville købe en iPhone, men man alligevel ikke fik den rigtige oplevelse?

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.