Analytiker: Apple TV 4 til efteråret

Når lanceringen af Apple Watch er vel overstået, vil Apple igen fokusere på TV-området, mener analytiker.
Piper Jaffray-analytikeren Gene Munster er efterhånden mest kendt for hans meldinger om at der "snart kommer en ny Apple TV eller sågar et fjernsyn". Det har han sagt i flere år nu, dog uden at der er sket noget som helst. Derfor skal man tage hans seneste udmelding med et godt vognlæs salt.
Ifølge Munster vil Apple til efteråret lancere Apple TV 4 med understøttelse af spil - senere vil der kommer et regulært TV, mener han.