
Apropos vores artikel omkring forskellen på OLED og LCD, er analytikeren Ming-Chi Kuo kommet med hans bud på hvad Apple vil satse på fremover.
Kuo regner med at Apple vil holde fast i at iPhonens skærm er baseret på LCD-teknologien (af TFT-typen) i i hvert fald de kommende tre år - og formodentligt også længere. Noget forestående skifte til OLED (AMOLED) regner Kuo altså ikke med sker.
Forudsigelsen er baseret på udmeldinger fra Minebea, der leverer baggrundsbelysningen til iPhonens skærme. De regner med Apple-ordrer de næste tre år, og da baggrundsbelysning kun er relevant for LCD-skærme, tolkes det som at Apple holder fast i LCD. Derudover er Apples samlepartner i Kina, Foxconn, begyndt at investere i avancerede produktionslinjer til TFT-LCD-skærme, der skal stå klar i 2018. Det tolker Kuo som en langsigtet løsning til produktion af iPhone-skærme, hvorfor han vurderer at Apple holder fast i LCD også på lang sigt.
Der er selvfølgelig kun tale om kvalificeret spekulation fra Kuos side, og ikke noget han ved med sikkerhed. Der har så sent som for et par uger siden, været rygter om at Samsung skulle levere OLED-skærme til brug i iPhonen. Kuo vurderer dog, at hans oplysninger tyder på det modsatte.
Apple bruger i øjeblikket LCD-skærme i alle deres produkter på nær Apple Watch, som har AMOLED-skærme.
Scroll ned for at se kommentarer
Nogen der ved hvad grunden er til at de bruger amoled i Apple Watch?
jeg tror det har noget at gøre med tykkelsen
Hvis vi skal være helt korrekte, så kan vi altså (hvis Apple i øjeblikket tænker LCD uden at have nogen forpligtende kontrakt) nå at ændre det endnu.
Dvs. det kan sagtens nå at ændre sig til næste iPhone.