Nogle af årets nye iPhones bliver muligvis forsinket. Det drejer sig om de iPhones, hvis netfunktionalitet er baseret på den såkaldte mmWave-teknologi, som er en hurtig udgave af 5G. Det mener analytikeren Ming-Chi Kuo, der har snakket med leverandører af komponenter i Apples forsyningskæde.

Den mulige forsinkelse skyldes, at Apple i starten af april besluttede at ændre på antennedesignet i disse iPhones. Efterfølgende blev den endelige test (engineering verification test) og godkendelse af det nye design forsinket. Laboratoriet, der tester ydelsen og verificerer at den er i orden, er ganske enkelt lukket på grund af Corona-udbruddet. Hvis ikke det snart åbner bliver de nye iPhones forsinket med en måneds tid, mener Kuo.

I forvejen forventer Kuo, at årets store Max-modeller vil komme en måned senere end de mindre modeller, fordi det er mere kompliceret at producere de store. Kuo forventer at de første nye iPhones kommer til september, mens de andre først kommer i oktober.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.