Ovenpå virakken omkring bøjede iPhones, har det amerikanske pendant til Forbrugerrådet, Consumer Reports, testet iPhonen og flere andre telefoner for deres evne til at modstå bøjning. Resultatet er næsten som man kunne forvente: Selvfølgelig er iPhonen modstandsdygtig over for bøjning. Ud over iPhone 6 og iPhone 6 Plus. har Consumer Reports testet HTC One (m8), Samsung Galaxy Note 3, LG G3 og iPhone 5.

Testen er en såkaldt tre punkts fleks-test, hvor iPhonen understøttes i begge ender og påføres et tryk på midten. Præcis som hvis man ville bøje den med de bare hænder. Testen starter med at påføre et tryk på 10 pund i 30 sekunder, hvorefter trykket fjernes og telefonen får lov at bøje tilbage. Herefer øges trykket med 10 pund i 30 sekunder og så videre indtil telefonen ikke længere bøjer tilbage. Dette noteres og der påføres yderligere tryk indtil skærmen går løs og testen stoppes.

Testen viste lidt overraskende, at iPhone 6 Plus var en smule mere holdbar end iPhone 6. iPhone 6 begyndte at deformere ved 32 kg, mens iPhone 6 Plus begyndte at deformere ved 41 kg. Skærmen gik løs ved et tryk på 50 kg for iPhone 6 Plus og 46 kg for iPhone 6. iPhone5 var betydeligt mere holdbar. Den deformerede ved 59 kg og skærmen gik løs ved 69 kg. Alle tre telefoner telefoner virkede stadig efter testen.

Den mindst modstandsdygtige telefon var HTC One (m8), hvor skærmen gik løs ved et tryk på 41 kg. Også her virkede telefonen stadig. Galaxy Note 3 opførte sig noget anderledes. Den hold helt til 69 kg før den begyndte at deformere. Til gengæld røg skærmen samtidig og telefonen hold op med at fungere.

Kræften der skal til at bøje en iPhone 6, er mere end hvad der skal til at knække 4 blyanter. Så kan folk jo selv prøve hvor nemt det er, for at få en fornemmelse af iPhone 6's styrke.

Consumer Reports konkluderer, at selvom ingen af telefonerne var umulige at ødelægge, kan de alle holde til det de bliver udsat for ved almindelig dagligdags brug.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.