Apple har efterhånden lagt sidste hånd på den kommende 15" MacBook Pro, og en kilde i produktionen af kaninettet kan nu afsløre alle detaljerne, skriver 9to5mac. Computeren er i princippet helt klar og en egentlig masseproduktion er nært forestående. I øjeblikket får Apple produceret små mængder prototyper, for at få rettet de sidste småting.

Den ny 15" MacBook Pro vil blive ultra tynd og have en retina-skærm så god, at man vil tabe underkæben.

Der har tidligere været spekuleret over, at Apple vil bruge designet fra MacBook Air i den kommende MacBook Pro, men det er forkert siger kilden. Apple vil holde fast i Pro'ens nuværende design, men blot gøre det tyndere. Det vil betyde at Pro'en vil være noget mere robust end Air'en. Apple vil dog tage flere at detaljerne fra Air'en og bruge dem i Pro'en.

Uden optisk drev

Den nye Pro vil følge Apples tendens, som vi har set fra Air og Mac Mini, og være uden et optisk drev. Der er simpelthen hverken brug for det mere til softwareinstallation efter åbningen af Mac App Store, og heller ikke plads til det. Vil man have et drev, har Apple i flere år solgt en tyndt eksternt drev til MacBook Air. Som en konsekvens af at drevet forsvinder, vil tænd/sluk-knappen fremover sidde der, hvor eject-knappen tidligere har siddet, som vi kender det fra MacBook Air.

Ingen ethernet-port - til gengæld USB 3

Den ny MacBook Pro vil ikke have ethernet-port, men til gengæld vil USB 3 langt om længe komme til Mac. Det første kender vi igen fra Air'en, hvor man dog via en speciel adaptor alligevel kan bruge kablet internet. Apple har i længere tid overvejet og testet mulighederne for USB 2, og det ser nu ud til, at den nye MacBook Pro vil være den første Mac, der vil understøtte USB 3.

USB 3 understøtter teoretisk dataoverførsel på op til 5 gigabytes per sekund, hvilket er cirka 10 gange højere end USB 2. I praksis vil den oplevede forskel dog nok snarere være 3-4 gange hurtigere, da den også afhænger af andre ting end selve USB-orten og kablet.

USB 3 kan dog ikke følge med Thunderbolt, der er dobbelt så hurtigt. Til gengæld er udbuddet af udstyr en del større (og billigere) til USB 3.

Retina-skærm

Helt i tråd med rygterne, vil den nye MacBook Pro få en retina-skærm, det vil sige en skærm med ultrahøj opløsning, som vi kender det fra iPhone 4S og den nye iPad. Da den nye iPad med retina-skærm blev lanceret tidligere på året, fik det den amerikanske pendant til Forbrugerrådet til at redefinere deres skala for skærmkvalitet på mobile enheder. Hvis springet i kvalitet på den nye MacBook bliver lige så stort, så er det absolut noget vi kan glæde os til. Det vil være en fornøjelse at kigge på en 15" stor skærm i professionel retina-kvalitet.

Med retina-skærmen vil Apples samtidig gå helt bort fra eksakte opløsninger i Skærmindstillinger. I stedet vil man kunne vælge mellem lille, mellem og stor.

Grafikkortet kan der ikke siges noget om, da Apple stadig tester forskellige muligheder.

Kilden har desværre ikke oplysninger om hverken præcis lanceringsdato eller prisniveau. Nu nærmer Apples årlige udviklerkonference, WWDC, sig med hastige skridt. Den afholdes om mindre end en måned, så man kunne spekulere i, at den nye MacBook Pro bliver præsenteret der.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.