Efter at have været lukket på grund af det igangværende udbrud af Corona, har Apple valgt at genåbne alle deres 42 butikker i Kina fra og med i dag, fredag.

De første butikker i Kina blev lukket i januar i takt med at alvoren i smitten blev kendt. Fra starten af februar blev alle butikker i Kina lukket. Fra slutningen af februar er de enkelte butikker begyndt at åbne igen i takt med at karantæner og restriktioner er blevet løftet i den enkelte kinesiske provinser. Fra og med i dag, fredag, er alle butikker begyndt at holde åbent igen.

Apples salg af iPhones i Kina er faldet med 60% og Apple hart meddelt, at de ikke når det udmeldte salgsmål for kvartalet, til trods for at det nu begynder at gå fremad. Til gengæld er eksempelvis Europa nu hårdere ramt end tidligere.

Det er ikke kun Apples butikker, der har været ramt. Også produktionen af iPhones og andre ting, har været droslet ned. Den er dog også ved at komme op i gear igen.

Kina har de sidste par uger kun oplevet ganske få nye smittede og antallet af dødsfald er faldet meget markant sammenlignet med tidligere. Specielt uden for byen Wuhan er tingene nu er tæt på det normale igen.