Jeg har i dag modtaget Apples dedikerede tastatur til iPad Pro kaldet "iPad Pro Smart Keyboard". Tastaturet kan endnu ikke fås med dansk tastaturlayout, og kan i det hele taget ikke fås i Danmark endnu - heller ikke den engelske udgave. Bestiller man i dag er der 3-4 ugers leveringstid på. Jeg har dog været så heldig, at Apple har sørget for ekspresslevering, så jeg kan prøve det af. Faktisk sidder jeg og skriver denne artikel på tastaturet. Normalt bruger jeg ellers Apples almindelige trådløse tastatur, der følger med iMacen. Du kan se mit normale iPad Pro-setup her.

Nu har jeg, som den kvikke læser nok kan regne ud, ikke skrevet i timevis på det nye tastatur, så dette skal blot være mit umiddelbare indtryk. Herefter vil jeg på et senere tidspunkt følge op. En del ting vil givesvis ændre sig, efterhånden som jeg vænner sig til det - eller også vil de ikke, det vil tiden vise.

Design

Tastaturet kommer i Apples koksgrå farve. Det er den eneste farve, det kan fås i, hvilket er lidt uheldigt eftersom mit cover er i Apples hvide farve. Lidt underligt at Apple ikke lader tastaturet kommer i de samme to farver, som deres cases og covers. Dette er ikke alene et æstetisk spørgsmål, hvilket jeg vender tilbage til.

Ud over at være tastatur, fungerer Smart Keyboard også som cover og stander. Her er det 100% identisk til Apples Smart Cover til iPad Pro. Det står dog noget mere stabilt, fordi selve tasaturet virker som modvægt. Man gør det fast på iPaden via to magneter. Den ene kobler sig i bunden på iPaden og den anden kobler bunden fast på tasturet efter at cover-delen er foldet sammen til en stander. Det står meget stabilt, og vælter ikke i selv frisk vind. Byggekvaliteten virker meget solid. Bruger man ikke tasturet, kan det foldes om bag iPaden, når den står i standeren. Det er også ret smart.

Når tastaturet er sat op, har det en helt fornuftigt arbejdsstilling. Der er nytænkt over det, og selvom man ikke kan vinkle iPaden efter eget valg, virker Apples valg som en fornuftig løsning. I hvert fald for mig.

Tasaturet har en ret lækker detalje, nemlig at selve tasterne er dækket under tastaturets beklædning. De stikker ud, men ikke så der kan komme skidt ind under dem. Det virker ret gennemført. Materialet de er beklædt med er en slags plastik, der er en lille smule ru, så fingeren ikke glider.

Det er nemt at sætte op, da det ikke kræver Bluetooth-parring eller andet. Man skal bare sætte det på iPaden, og så er man kørende.

Sådan er det at skrive på

Der er ingen tvivl om, at det vil kræve lidt tilvænning at blive helt fortrolig med tasturet. Den afstand tasterne bevæger sig, når man trykker på dem, er meget kort. Potentielt tror jeg det gør det hurtigere at skrive på, men mange års muskelhukommelse fortæller mig, at der er noget galt. Det føles ganske enkelt ikke som det plejer, når man skriver på et tastatur. Det er jeg dog sikker på er en vanesag. Efter nogle timer, er fingrenes muskler omkodet, så alt igen føles rigtigt. Det er alene afstanden hver tast bevæger sig, der er anderledes. Først når man trykker på en tast kan man mærke forskellen. Tasterne er nemme at finde med fingrene uden at kigge, da de stikker frem som på andre tastaturer.

Jeg har dog et stort problem med farven. Tastaturet har ikke indbygget lys, og er derfor vanskeligt at bruge under ringe lysforhold. Kontrasten mellem taster og resten af tastaturet er ganske enkelt for lille. Og fordi det hele er sort - undskyld koksgrå - flyder det hele ud i hinanden. Her ville det have været en klar hjælp, hvis resten af tasturet var i den hvidlige farve, så kun tasterne var sorte (eller omvendt). Jo højere lysstyrke man har på selve skærmen, desto større er problemet med tasturet, der flyder ud. I ordentlig belysning er det dog ikke noget problem, da tasterne så kaster en lille skygge. Nu er det bare ikke altid man bruger sit grej i ordentlig lys. Det ved Apple, for ellers ville de ikke indbygge lys i tastaturet i sine MacBooks. Det handler nok om batteritid. Tastaturet trækker på iPadens eget batteri, så derfor ville lys i tasturet koster på den konto. Måske er der også andre årsager, hvad ved jeg? Jeg ved i hvert fald at lys havde været et stort plus.

Konklusion

Mit umiddelbare indtryk er, at dette tastatur virker som den oplagte investering. Først og fremmest fordi det er designet af Apple til at spille 100% sammen med Pro'en. Designet og formfaktoren er ramt lige i øjet. Der er virkelig tale om et gennemarbejdet produkt. Det er let og fylder ikke ret meget, hvis man sammenligner med Apples Smart Cover. Coveret vejer 180 gram, mens tasaturet (som jo også har indbygget cover) vejer 335 gram. Det er en vægtforøgelse på kun 150 gram. Det er ret lidt for et tastatur i fuld størrelse. Til sammenligning vejer det trådløse Apple-tastatur jeg ellers bruger alene 335 gram. Det skyldes blandt andet, at Smart Keyboard ikke har egne batterier, men trækker på iPadens via Smart-connectoren. Et fornuftigt valg efter min mening. Det koster selvfølgelig lidt på batteritiden, men sparer en masse vægt, hvilket er vigtigt på en bærbar enhed. Desuden er jeg også vild med at tasturet altid sidder på iPaden uden at fylde ret meget. Det gør, at det altid er med, og at man ikke skal huske det.

Jeg vil alligevel fraråde folk at købe det engelske tastatur. I princippet virker det fint med de danske æ, ø og å. De sidder samme sted som vi kender det, men tastaturet viser bare et andet tegn på tasten. Kigger man ikke på tasturet, når man skriver, vil man ikke bemærke det. Tilsvarende med flere af de andre taster, der er anderledes end på et dansk tastatur. Nej, problemet er, at der decideret mangler taster. Ved siden af Z på danske tastaturer er tasten for "større end" og "mindre end". Den tast mangler på Smart Keyboard. Ergo kan man ikke skrive disse. Vi er også vant til at der ved siden af ø er en tast, hvor blandt andet snabel-a sidder, den er på et engelsk tastur rykket op over Enter-tasten. Det synes jeg er for meget bøvl til at jeg vil anbefale at købe tasturet i sin engelske udgave bare for at komme i gang. Helt billigt er det jo ikke.

Jeg vil i stedet anbefale at afvente en lancering af et tastatur med dansk layout. Apples oficielle udmelding er, at de arbejder på sagen, men at de ikke kan sige hvornår eller om tasaturet overhovedet kommer på dansk. Indtil det sker, er mit bedste bud at kigge efter andre muligheder - eller stille sig i venteposition. Hvis vi ser bort fra anskaffelsen at det engelsek tastatur med test for øje, har jeg selv gjort det sidste. Jeg afventer. Selv bruger jeg som sagt Apples computertastatur. Jeg synes dog at Apples Smart Keyboard er så godt, at jeg ikke vil fare ud og købet et tredjeparts et af slagsen. Når Apples kommer på dansk, står jeg i butikken samme dag, det er sikkert.

Opdatering: Tasaturet kan nu fås med dansk tastaturlayout også, så der er ikke længere noget forbehold for at anskaffe det.

iPad Pro Smart Keyboard kan købes hos Apple for 1.399 kr (link)

Scroll ned for at se kommentarer