De sidste par måneder er der dukket en del billeder op af komponenter, der hævdes at være til den kommende iPhone 5. De har ikke fortalt så meget nyt, men det gør de seneste billeder, som 9to5mac har lækket, til gengæld. De viser nemlig, hvis de er ægte, stort set alle detaljer af den kommende iPhone. Vi skal vel helt tilbage til afsløringen af iPhone i foråret 2010 for at finde en mere detaljeret afsløring, læs historien her.

Forsiden

Et af de mest omdiskuterede rygter i forbindelse med den kommende iPhone er skærmstørrelsen. Der har efterhånden samlet sig mest troværdighed omkring den mulighed, at Apple beholder iPhonens bredde, men øger højden. Dette bekræfter billederne. Skærmen vil altså blive omkring 4" og Apple vil for første gang ændre iPhonens aspektratio, forholdet mellem bredden og højden. Der vil stadig være en smal kant rundt om skærmen.

Hjem-knappen, som der har været rygter om ville forsvinde, er der stadig. Det samme er mikrosimkortet, som på den nuværende iPhone. Der har ellers været spekulationer om en ny nanosim-standard eller endda indbygget simkort. Det sker ikke denne gang.

Kameraet på forsiden, som Apple kalder FaceTime-kameraet, er blevet rykket ind til midten og sidder nu over højttaleren.

Bagsiden

Bagpanelet er lavet i en aluminiumslegering og dækker både bagsiden og kanten. Den minder meget om de unibody-kabinetter, som Apple bruger i deres MacBooks. Unibody referer til, at kabinettet er lavet ud af et enkelt stykke metal. Den kommer i Apples sædvanlige to farver sort og hvid.

Billederne afslører flere interessante ting end bare et skifte fra glas til metal i en unibody-konfiguration. Skiftet til en mini dock-connector skulle også være god nok, og desuden er hovedtelefonstikket flyttet fra toppen til bunden, som det kendes fra den nuværende iPod touch. Det sidste man kan se er, at der er kommet en ny åbning mellem kameraet og blitzen. Et bud kunne være, at det er en mikrofon for forbedret lydoptagelse under videooptagelse.

Troværdighed

Efter iPhoneguides vurdering, er billederne yderst troværdige. De passer rigtigt godt med de informationer, der efterhånden er ved at slå rod, og også med mange af de tidligere lækkede dele, der havde nogle uforklarlige udformninger. Det gælder blandt andet hovedtelefonstikket og mini dock-connectoren. Vi vurderer, at der uden tvivl er tale om den ægte vare. Om det er produktionsmodellen er til gengæld ikke til at sige med 100% sikkerhed. Det kan tænkes at være dele fra en prototype, men sandsynligheden for disse læks er klart større, hvis der er tale om produktionsmodellen, der laves i meget stort antal eksemplarer, end prototyperne som Apple har noget nemmere ved at holde skjult.

Den nye iPhone forventes frigivet engang til efteråret. Med lidt helt bliver den måske præsenteret allerede på Apples udvikler-konference, WWDC, der starter den 11. juni.

Hvad siger læserne? Er den god nok, og kan vi allerede nu begynde at glæde os?

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.