iPhoneguide kan afsløre, at Apple har headhuntet en dansk iOS-udvikler til den specifikke opgave, at få Siri gjort klar til dansk. Udvikleren arbejder til dagligt hos et dansk bureau hvor han er lead mobile developer, men er blevet udlånt til Apple for en tre måneders periode.

Af en offentligt tilgængelig artikel på et dansk medie, udtaler udviklerens danske arbejdsgiver, at han har sendt en mand til Cupertino med det formål, at arbejde på den danske udgave af Siri. Artiklen er efterfølgende blevet slettet, hvorfor den ikke længere er tilgængelig.

Ifølge vores oplysninger landede udvikleren i San Francisco i starten af november, hvor han umiddelbart startede sit arbejde på Apples hovedkvarter i Cupertino. Det betyder også, at han vender snuden hjemad i starten af februar, når de tre måneder er gået.

Artiklen er blevet opdateret d. 15/1, kl 21:00.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.