Apple har registreret flere nye iPad-modeller hos Eurasian Economic Commission. Registreringen i Eurasian Economic Commissions database er et krav for alle enheder der indeholder krypteringssoftware og skal sælges på blandt andet det russiske marked.

Hele 7 forskellige iPads er blevet registeret med modelnumrene A2123, A2124, A2126, A2153, A2154, A2133 og A2152. Ingen af dem matcher eksisterende modelnumre.

Ved flere lejligheder har registreringen hos Eurasian Economic Commission afsløret nye iPads, iPhones og Macs. I alle tilfælde har oplysningerne vist sig at være rigtige, så vi kan nok godt regne med at de nye registreringer også er gode nok.

Præcis hvilke modeller de syv registringer dækker over at ikke til at sige, men det er rygter om at Apple vil lancere nye udgaver af iPad mini og den regulære iPad, der i dag er på 9,7 tommer men forventes at blive på 10 tommer fordi kanten rundt om skærmen bliver mindre.

I den seneste betaudgave af iOS 12 er der i øvrigt også fundet referencer til nye iPads.