Næsten 4 ud ad 5 teenagere har en iPhone

I 15 år har analysefirmaet Piper Jaffray hvert halve år kigget nærmere på de amerikanske teenagere. De bliver blandt andet spurgt om hvilke gadgets de har, hvad de bruger dem til, og hvad de har planer om at købe. Typisk deltager 5.000-6.000 teenagere fra det meste af USA i undersøgelsen.
Piper Jaffray følger de amerikanske teenagere fordi teenagere per definition er interessante. Det er her nye trends slår først igennem. Vil man have et overblik over hvad der sker i samfundet generelt om nogle år, så er det blandt teenagere man skal finde svaret. Derfor er det guld værd at holde øje med hvad teenagere bruger deres penge på.
I den seneste undersøgelse fremgår det at hele 78% af alle amerikanske teengere har en iPhone. Det er det højste antal nogensinde og altså et tydeligt tegn på at iPhonens popularitet langt fra har toppet endnu.
Antallet af teenagere der planlægger at købe en iPhone næste gang de skal have ny telefon er da også på hele 82%. Det er også det højeste nogensinde. Det er et udtryk for, at der i praksis stort set ikke fndes teenagere der ikke gerne vil have en iPhone. For de få det trods alt drejer sig om, er det formodentligt økonomien der er årsagen og ikke at de foretrækker et andet mærke. Samsung, LG og de mange kinesiske brands er ganske enkelt komplet uinteressante for teenagerne.
Apple Watch på vej frem
Ellers er det mest interessante at Apple Watch er ved at vinde indpas blandt de unge. Forud for lanceringen af Apple Watcht i 2015 var interessen enorm. Da uret så blev lanceret faldt interessen til det halve. Kun 8% af teenagerne gav den gang udtryk fort at de var interesseret i at købe et Apple Watch. Siden er interessen steget igen og er nu på samme høje niveau som før lanceringen (omkring 16-17%). Apple Watch er med andre ord et produkt der trods indledende skuffelse langsomt er blevet mere og mere populært i takt med at det har vist sin værdi.
Ellers viser underøgelsen at streamingtjenesterne bliver ved med at vokse blandt teenagere. De tre mest polære tjeneste er Spotify (30%), YouTube (20%) og Apple Music (17%).
I Danmark - hvor Apple generelt har en højere markedsandel end i USA - må man forvente at tallene er de samme eller større, men det er ikke noget der foreligger nogle offentligt tilgængelige tal på.
Du kan se et udpluk af de mest interessant ting ved undersøgelsen her: http://mms.businesswire.com/