For et par uger siden lancerede Apple en 128GB-version af iPaden til 7.099 kr. Da jeg er kunde hos 3 besøger jeg af og til deres hjemmeside af forskellige årsager. I går faldt jeg så over, at de også var begyndt at sælge iPad 128GB. Det er selvfølgelig ikke så mærkeligt, 3 sælger også iPhones og Apples andre iPads. Men 3 sælger faktisk iPads til en pris, der er mere attraktiv end Apple hvad Apple selv gør.

iPad 128GB WiFi + Cellular sælger Apple som skrevet for 7.099 kr. Hos 3 kan man få den inklusive 6 måneders 4G/LTE-abonnement på 1GB for 87 kroner ekstra. Fordeler man de 87 kr ud på 6 måneder, svarer det til 14,50 kr ekstra om måneden for 1GB data til sin iPad i et halvt år. Normalprisen er 69 kr/måned. Man kan også vende det om og sige, at man ved at købe et abonnement til 69 kr/måned får rabat på sin iPad. Køber man et større abonnement, får man selvfølgelig også en større rabat.

I 3's fysiske butikker kan man normalt også vælge at købe iPads til den vejledende pris og få 3 måneders gratis abonnement, hvis man hellere vil det. Selvom det ikke fremgår af 3's side, at det gælder 128GB-modellen, har 3 bekræftet, at det er tilfældet (de har bare ikke fået opdateret deres oversigt på hjemmesiden).

Læs mere om iPad 4 hos 3, hvor man også burde kunne finde de gældende priser.

Scroll ned for at se kommentarer