1. Bilindustrien er moden til forandring

En af Apples absolutte spidskompetencer er, at tage noget eksisterende og gøre det bedre. Vende op og ned på kendt teknologi, og give folk noget de ikke vidste de stod og manglede. Vi så det med iPoden og iTunes Store, og vi så det med iPhonen. Apple gik ind på markeder, hvor de eksisterende aktører stod i stampe hæmmet af fortidens dogmer, og hev et par enkelte nytænkninger op ad lommen.

Lige præcis der befinder bilbranchen sig i dag. Præget af vanetækning og en meget langsom tilpasning til moderne teknologi. Det er ikke ualmindeligt at der går 7 år fra en bil udtænkes, til den kommer i handlen. I mellemtiden kan mange ting have ændret sig, hvorfor biler ofte virker gammeldags selvom de er helt nye.

I Silicon Valley går tingene meget stærkere, og der er helt andre krav til at tilpasse og ændre sit produkt. Bilbranchen er simpelthen så reaktionær, at det giver en innovativ virksomhed som Apple en åbning i markedet.

2. Teknologiskifte skaber en åbning i markedet

Åbingen i markedet bliver forstærket af, at der i øjeblikket er ved at ske et teknologiskifte i bilbranchen. De gammeldags forbrændingsmotorer er ved at ryge ud til fordel for moderne elmotorer. Selvkørende biler forstærker bare teknologiskiftet.

Det betyder at selv de gamle producenter er på gyngende grund, hvorfor en nykommer som Apple får nemmere ved at rykke. Specielt fordi den traditionelle branche decideret har modarbejdet elbiler. De med andre ord faktisk bagud på point, fordi de har satset for entydigt på den forkerte hest, der nu tynger dem ned.

De problemer har Apple ikke. De starter på en frisk med en teknologi, hvor de faktisk er foran bilproducenterne. Og ikke mindst mere interesseret i tænke nyt.

3. Selvkørende biler passer med Apples holdning til enkelthed

En selvkørende bil ligger lige til højrebenet for Apple. Apples filosofi er at gøre tingene enkle og nemme at gå til. Og hver er mere enkelt end at sætte sig ind i en bil, og bede om at blive kørt til en bestemt adresse? For Apple er den slags logik. Mens de traditionelle producenter fokuserer på glæden ved at sidde med et rat mellem hænderne og trykke på en gaspedal kun afbrudt af besøg på tankstationen. Nok er det hyggeligt at suse afsted en sommerdag, høre motoren brøle og føle friheden i bedste amerikansk stil. Men lige så kedeligt er det at sidde i kø på motorvejen en kold februar dag. Køreglæde er stærkt overvurderet, og for Apple skal det helt ud af ligningen. Transport skal være så enkelt som muligt, og kan man bruge tiden på noget mere fornuftigt, så er det at foretrække.

Apple har set, at der i bilbranchen er et udækket behov for en højere brugervenlighed. Problemet med bilers midterkonsol, kunne alene bære en hel artikel. Vi vil nøjes med at sige, at der er rigeligt for Apple at tage fat på. Selv hvis Apple ikke laver en bil, er problemet med midterkonsollen så udtalt, at Apple med garanti vil byde ind her. Det er dog så lavt hængende frugter, at Apple sigter højere.

Faktisk tror jeg, at Appels indtog med CarPlay har givet dem så meget lyst til at få ryddet op, at det har givet dem mod på at starte helt fra bunden og sigte højt med en regulær egenkonstrueret bil. En indbygget CarPlay løser noget, men lagt fra alt. Derfor går Apple nu igang.

Scroll ned for at se kommentarer