Mange danskere vil få længere til den nærmeste Apple-forhander, efter det i dag er kommet frem at Fona lukker 25 af deres nuværende 56 butikker. 1. februar meddelte selskabet bag Fona, F Group A/S, at de gik i betalingsstandsning i et forsøg på at afværge en truende konkurs af en af Danmarks ældste elektronikforhandlere. I går blev selskabets redningsplan behandlet i skifteretten og kreditorerne godkendte planen, der altså blandt andet omfatter lukning af næsten halvdelen af kædens butikker. De resterende butikker fortsætter driften.

Lukningen af butikkerne sker over de næste par måneder, og betyder at omkring 300 af kædens 975 medarbejde bliver fyret.

F Group A/S forhandler desuden om et salg af kæden og forventer en afklaring inden for en måneds tid.

Her er listen over de Fona-butikker der lukker:

- FONA Glostrup Center
- FONA Spinderiet
- FONA Amager Centret
- FONA Klampenborgvej
- FONA Albertslund
- FONA Nørreport
- FONA Herlev Bymidte
- FONA City2
- FONA Strøget, Århus
- FONA Hellerup
- FONA Hvidovre
- FONA Nørrebro
- FONA Ringsted
- FONA Farum Bytorv
- FONA Køge
- FONA Holbæk
- FONA Odense C
- FONA Aalborg Storcenter
- FONA Vejle
- FONA Viborg
- FONA Fredericia
- FONA Sønderborg
- FONA Horsens
- FONA Holstebro
- FONA City Vest