Slice Intelligence har estimeret, at Apple har solgt 2,8 millioner Apple Watch i USA siden lanceringen. Det er 300.000 flere end deres seneste estimat for tre en halv uge siden. Ifølge deres tal vælger 17% af kunderne at købe en eller flere ekstra remme med.

Apple er efterhånden ved at nå til bunds med leveringen af de mange forhåndsreservationer. I onsdags begyndte man for første gang, at kunne hente bestilte ure i Apple butikker, og om en uge kommer Apple Watch til salg i yderligere syv lande.

Slice får deres tal ved at kigge på hvad 2,5 millioner amerikanere køber, og så regne det om til nogle tal for hele landet. Konkret sker det ved, at analysere digitale kvitteringer på de købte varer.