Nymphomaniac’ er af de mest humoristiske, tankevækkende og provokerende film, Lars von Trier nogensinde har lavet. Det er samtidig også en af hans mest frustrerende. I fire timer bliver vi stopfodret med stive pikke, behårede kusser, sadomasochisme, oralsex og lesbisk lagengymnastik. Uden at vi nogensinde bliver helt kloge på, hvad pokker det er, von Trier vil fortælle os.

“Jeg opdagede første gang min fisse, da jeg var to år.” Sådan starter Joe (Charlotte Gainsbourg) sin fortælling til Seligman (Stellan Skarsgaard), efter han har fundet hende gennembanket i en gyde og bragt hende hjem i sin lejlighed. Hvad der herefter følger er en historie om en ung piges voksende afhængighed af seksuel nydelse i alle afskygninger. Og som med alle andre former for afhængighed, skal doseringen konstant intensiveres. Jagten på den næste orgasme driver Joe ud af armene på sin kæreste og sit lille barn og ned i en kælder med røven i vejret, hvor den sidste rest af ophidselse bliver pisket ud af kroppen på hende.

Den største styrke ved ‘Nymphomaniac’ er uden tvivl den kulsorte humor, der løber som en mørk understørm gennem hele fortællingen. Scenen, hvor Uma Thurman slæber sine børn med over til Joes lejlighed, så de kan se “fars nye horehus”, er Von Trier når han er allermest spydig. Hele sekvensen minder om Woody Allen på syre, og sådan er der flere bizart morsomme sekvenser undervejs.

Hvor von Trier i ‘Antichrist’ udforskede sorgens altudslettende væsen og i ‘Melancholia’ dykkede ned i depressionens mørke dyb, undersøger han i ‘Nymphomaniac’, hvordan seksuelt begær og drifter kan drive os ud i en verden af synd, skam og ensomhed – dog uden samme gennemslagskraft som de to forrige film. ‘Nymphomaniac’ er svær at blive klog på, endnu sværere at holde af og næsten umulig at ryste af sig.

Pris: Leje fra 39 kr. Køb fra 139 kr per styk

- Nymphomaniac volume 1 (link)
- Nymphomaniac volume 2 (link)