Fra tid til anden hører man den invending, at det er Apples avance på 30% af salgsprisen, der er skyld i, at magasiner, aviser og ebøger ikke er blevet den helt store succes på iOS-enhederne. Nogle kalder den en Apple-skat. Det argument har blandt andet været fremført på Mediamac under overskriften "Ny iPhone-app gør Gyldendals e-bøger 30 procent dyrere". Heri beskriver de, hvordan Gydendals ebøger koster mere at købe gennem App Store end, hvis man køber dem andre steder.

Den faktuelle kendsgerning, at bøgerne er dyrere at købe gennem App Store er rigtig nok, men argument om, at det er Apples skyld holder naturligvis ikke. Det vidner om, en helt grundlæggende mangel på forståelse for hvordan købmandsskab fungerer.

Apples rolle kan sammenlignes med boghandlerens

Apples rolle i forhold til ebøger, kan sammenlignes med boghandlerens og distrubutørens rolle til bøger i den fysiske verden. Den eneste forskel er faktisk, at bøgerne det ene sted er digitale og det andet sted af papir. Selve forretningsgangen og afregningen er den samme. Forlagene trykker en bog, som lagerføres af distributøren, hvis opgave desuden er, at få bøgerne ud til de boghandlere der bestiller den. For denne opgave får distributøren en fast procentdel af en bogs udsalgspris. Boghandlerens rolle er at fungere som udstillingsvindue for bøgerne. For dette får de ligeledes en hvis procentdel af en bogs salgspris. Hvad digitale bøger angår, er det Apple der står for begge roller. For det skal Apple selvfølgelig også have en procentdel. Det pudsige er, at de 30% Apple tager for deres ulejlighed, ikke er væsentlig forskellig for hvad en boghandler og distributør også får. I store træk er tallene lige store og derfor ubetydelige. Der er dog den forskel, at Apple melder sin avance offentlig ud, mens det i den fysiske verden ikke er alment kendt, hvad avancen er.

At få adgang til Apples millioner af kunder, er selvfølgelig ikke gratis

Det samme regnestykke kunne i princippet overføres til aviser, magasiner og film. At Apple tager 30% er ikke anderledes end hvad andre forhandlere af den slags ting tager sig betalt for den service de udbyder. I Apples tilfælde, så dsiker de op med en fuld funktionsdygtig netbutik med millioner af registrerede kunder, for hvem det at købe en bog kun er to klik væk. Hvor mange andre danske netbutikker kan prale af det samme? Gyldendal og alle de andre skal sådan set ikke gøre andet, end at sende indholdet til Apple, så sørger de for resten. Alt fra betaling, reklamationer, refundering af penge osv. Den slags er selvfølgelig ikke gratis.

Der er forhåbentlig ikke nogle forlag der går og tror, at de bare kan være gratis på hylderne i Apples butik? Det virker nærmest som om de er lidt fornærmede at Apple tillader sig at tage den samme avance som boghandlerne gør. Måske ud fra devisen om, "at så længe noget er digitalt, så er det gratis"? I såfald kunne forlagene jo gå foran ved at nedsætte priserne til digitale ebøger uden trykomkostninger. Men hvorfor er Gyldendlas ebøger så rent faktisk dyrere i App Store end andre steder? Jeg ved det faktisk ikke, og det er sådan set heller ikke pointen med dette indlæg, men mit gæt er, at Apple er kommet på som et ekstra led i kæden. Det vil sige, at der allerede sidder nogen, og får en avance for distributionen. Ellers giver det simpelthen ingen mening.

Udtryk for foragt

At man som udvikler, forlag etc. tillader sig at kalde Apple for grådige, eller begynder at snakke om en Apple-skat er i den grad et udtryk for foragt for Apples arbejde med at opbygge en forbrugervenlig butik, hvor man som udvikler/forlag/pladeselskab får direkte adgang til millioner potentielle kunder. Apples avance er lige så lidt en skat, som Bilkas avance, Nikes avance og enhver anden der udører et stykke arbejde og tjer penge på det.