Forsalget er allerede gået i gang, men selve lanceringsdatoen for Apple Watch er den 24. april. Det skriver Apple selv på deres hjemmeside og i deres reklamer. Problemet er bare, at Apple Watch ikke er tilgængelig i butikkerne på selve dagen. Man vil ikke kunne komme ind fra gaden og gå derfra med et ur. Alle handler skal ske online med levering efterfølgende.

Fair nok. Selvom lange køer giver opmærksomhed, er det en dårlig kundeoplevelse, hvis det resulterer i for meget bøvl. Apple har derfor, situationen taget i betragtning, besluttet at Apple Watch kun kan købes online til at starte med.

Men hvordan kan man reklamere med en lanceringsdag, hvis ikke produkter kan fås i butikkerne på lanceringsdagen? Så er det vel ret beset ikke en lanceringsdag. En lanceringsdag kan ikke være givet ved at nogle folk på denne dag, får leveret et produkt med posten. For nogle vil få det dagen efter, andre uger efter, og nogle plejer endda at få det op til et par dage i forvejen.

En mere eller mindre tilfældig udbringning af pakker, der rammer folk en given data, kan ikke kaldes en lanceringsdato.

Min kritik - eller nok snarere undren - går ikke på Apples beslutning om udelukkende at tilbyde uret online, men på at vi som kunder ikke kan bruge den såkaldte lanceringsdato den 24. april til noget som helst. Dagen har ingen betydning for andre end de få, der tilfældigvis modtager uret denne dag. For alle andre er den ligegyldig.

Apple kunne lige så godt have valg den 10. april som laneringsdatoen. For det var her man kunne se uret i butikkerne, og der var her forsalget begyndte. Det ville nok i virkeligheden give mere mening. Alternativt kunne Apple sørge for at der var ure tilgængelig i deres butikker på den givne dag - så havde tingene også passet sammen. Så kunne Apple kalde den 24. for en leveringsdato eller hvad de nu synes er passende.

Mærkeligt er det i hvart fald, at produktet ikke kan fås på den dag, hvor det lanceres.

Scroll ned for at se kommentarer