Skrevet af John Strand, Strand Consult

I løbet af sommeren 2009 allokerede Strand Consult fire af vore nøglemedarbejdere til at skrive rapporten ”The Moment of Truth – a portrait of the iPhone” - en rapport, der beskriver den finansielle virkelighed, som man må forholde sig til, når man ser iPhonen og det, som nogle kalder iPhone-effekten.

Mange har spurgt os, hvorfor vi har brugt så meget tid og så mange resurser på at beskrive den finansielle virkelighed, der er en del af iPhone-markedet. Der har også været folk, der har spurgt, om vores kritiske syn på Apple og iPhonen skyldes et had til den virksomhed og til den telefon, som millioner af mennesker elsker. Det korte svar er, at vi hos Strand Consult intet har imod Apple og iPhonen, men at vi mener, at der er en side af det marked, som mange overser - en virkelighed, som vi gerne vil beskrive.

Strand Consult er en 15 år gammel virksomhed, som i alle årene har levet af at fortælle over 160 mobiloperatører rundt om i verden, hvordan markedet ser ud, og hvordan det udvikler sig. Vi er neutrale i relation til såvel operatører som til teknologileverandører. Vi ser det som vores vigtigste opgave at give vore kunder et objektivt og kritisk syn på den virkelighed, som deres forretning er en del af.

Vi er kendt for vor store indsigt i mobilmarkedet og for at sige vores mening, om hvordan vi ser på markedet, og hvordan det udvikler sig. De, der har mødt mig, ved, at min mening ikke kan købes for penge, men at den er baseret på tunge analyser, som mine medarbejdere har ansvaret for.

Da iPhonen blev lanceret i sin tid blev den lanceret under stor medieopmærksomhed, som med militær præcision og kontrol blev styret af Apple. De operatører, som lancerede telefonen, udvalgte de journalister, som de mente skulle teste produktet. Apple censurerede listerne og sikrede sig, at mange journalister, som havde forholdt sig kritisk til Apple gennem årene, ikke fik mulighed for at teste iPhonen.

I takt med flere og flere operatører rundt om i verden har lanceret iPhonen, er der opstået en række myter omkring iPhone – myter, som er sat i søen af forskellige ”eksperter”, som har en holdning til iPhone, men som sjældent har tegnet et komplet billede af det marked, som iPhone er en del af og den virkelighed, som mobiloperatørernes aktionærer må forholde sig til. I rapporten har vi kaldt det for de 10 iPhone-myter om iPhonen.

Siden lanceringen af iPhonen har vi afholdt en række workshops for operatører rundt om i verden. Under disse workshops har der ofte været en dialog om iPhonen, og om den har en positiv effekt på mobiloperatørernes kundetilgange, churn, omsætning og overskud.

Da vi efterhånden var kommet til det punkt, hvor vi på den ene side havde adgang til en masse finansiel information og viden om, hvordan iPhonen påvirkede operatørernes business case, og hvordan det øvrige mobilmarked så ud, mente vi, at det kunne være spændende for vore kunder at få et mere retvisende billede af iPhone-markedet end det, som man oftest ser i medierne.

Rapporten ”The Moment of Truth – a portrait of the iPhone” er ikke bestilt eller betalt af en opdragsgiver - vi har ikke haft en operatør, en mobilproducent eller andre, som har bedt os om at lave rapporten - den rapport, som tusindvis af mennesker har fået, er produceret uden medvirkende fra terminalproducenter.

Strand Consult lever af at være objektive, og vi lever af at levere objektiv information om telemarkedet, og rapporten om iPhonen er et af mange eksempler på, hvordan vi ikke er bange for at sige sandheden, selv om det måske giver os nogle fjender på den korte bane.

I dag kan vi se, at vor rapport har været omtalt i over 1000 artikler i hele verden, vi kan se, at mange af de tusinder, der har fået rapporten, har skrevet positivt tilbage til os og takket for den unikke rapport, som fire af vor medarbejdere udarbejdede hen over sommeren 2009. Rent faktisk, så har temmelig mange operatører rundt om i verden skrevet til os, at rapporten ”The Moment of Truth – a portrait of the iPhone” indeholder meget spændende information, og at den har været et godt værktøj til at tage en intern debat om hvordan, man som operatør ser på forskellige terminaler.

Vi håber, at vi med rapporten har været med til at få debatten om iPhonen ind på et mere objektivt spor, vi håber, at rapporten har aflivet nogle af de 10 myter, der er forbundet med iPhonen, og vi håber, at rapporten vil være med til at gøre debatten, om hvordan mobilmarkedet ser ud, og hvordan det udvikler sig, lidt mere seriøs i fremtiden.

Rapporten er skrevet ud fra de etiske retningslinjer, som vi altid arbejder under, og dialogen med pressen er sket ud fra de 7 grundregler, som vi altid arbejder under: http://www.strandconsult-press.com . Vi ved, at de over 300 journalister, der har henvendt sig til os, har haft total frihed til at vurdere vort produkt, uden at vi har haft et ønske om at kontrollere det, de skriver.

Hvis I ikke har læst rapporten ”The Moment of Truth – a portrait of the iPhone” endnu, så kan I gratis bestille den her http://www.strandreports.com/sw3871.asp. Vi fra Strand Consult er altid åben over for saglig kritik, og vi indgår gerne i en debat omkring de konklusioner, der er i vore rapporter. Vi ser det som vort vigtigste mål at bidrage med objektiv information, om hvordan mobilmarkedet ser ud, og hvordan det udvikler sig – det har vi gjort i snart 15 år med succes.

Er John Strand og Strand Consult objektive som de selv mener og holder de 10 iPhone-myter? Hvad mener læserne?

Husk som sædvanlig at holde en god tone i debatten. Lad være med at skrive noget, du ikke ville have sagt, hvis debatten foregik ansigt til ansigt. Debatten er ligesom alle andre tråde her på iPhoneguide modereret, og indlæg der enten ikke overholder almindelig sund fornuft i tonen, eller på anden måde anses for irrelevante eller ødelæggende for debatten, slettes uden yderliger varsel.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.