Om en måneds tid kommer den 10. generation af iPhonen. Spækket med ny teknologi. Der er sket meget siden lanceringen af den første iPhone i starten af 2007. Det ved alle der har haft en af de tidligere modeller. Teknologien har udviklet sig, folks behov har udviklet sig og samfundet har udviklet sig.

Jeg har i den forbindelse gået og tænkt på hvilken iPhone, der kan betegnes som den bedste nogensinde. Med "bedste" mener jeg ikke målt direkte op mod hinanden på specifikationer. Dér siger det sig selv, at en nyeste er den mest avancerede. I dag vil en iPhone 3G eksempelvis være et oldtidslevn, mens den i 2008 var topsmart. Det jeg er ude efter er, er derfor hvilken iPhone man har været mest tilfreds med, mens man havde den. Men i stedet for selv at komme med svaret, spørger jeg jer.

Sammenligningen kan måske være lidt vanskelig, men prøv at huske tilbage på hvordan du opfattede telefonen under de forhold der var dengang. Dette både i forhold til konkurrenterne, de tekniske muligheder, samlekvaliteten og dine behov. Hvornår var du mest tilfreds? Hvilken iPhone er den bedste nogensinde?

Der skelnes ikke mellen eksempelvis iPhone 6 og iPhone 6 Plus.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.