iPaden kommer med 20 indbyggede apps når man køber den. Apps der dækker de mest almindelige brugssituationer, men også apps man ikke kan slette, hvis ikke man bruger dem, eller hvis man har fundet en bedre erstatning i App Store.

I går spurgte vi vores læsere hvilke af iPhones indbyggede apps de bruger, og gør nu det samme med iPaden - det kunne jo være, at der var interessante forskelle. "Bruger” er selvfølgelig et vidt begreb, som vi vil lade være op til hver enkelt at definere. Har du bare har åbnet en app et par enkelte gange for at se hvad det var eller for at teste, bør det dog ikke medregnes til “bruger”.

Indstillinger er ikke med i afstemningen. Det kan diskuteres om det er en app eller bare en genvej til enhedens indstillinger. Da vi ikke har den med i iPhone-afstemningen har vi valgt heller ikke at have den med i denne afstemning.