Da Apple præsenterede iPhonens nye videotelefonifunktion kaldet FaceTime på WWDC10, satte det gang i de store diskusioner. Videotelefoni er nemlig ikke ligefrem en ny opfindelse. De første spæde forsøg blev foretaget allerede i 60erne, men mest kendt i Danmark er nok 3s forsøg på at sælge deres 3G-telefoner på videoopkalds-funktioner. Faktisk har det nok haft mest succes ved computer-til-computer-kommunikation over Skype, MSN eller lignende. Billedet i denne artikel viser videotelefoni anno midtfirserne, hvor det kørte over ISDN-nettet, det vel i praksis bare var to almindelige telefonledninger slået sammen, så de gav dobbelt båndbredde (128 kbps).

Nu skal det her ikke være en historitime (den tager vi en anden gang). I stedet vil jeg præsentere de vigtigste argumenter for, hvorfor FaceTime bliver en succes eller hvorfor det bliver en Fiasko.

Fiasko

På papiret ser FaceTime cool nok ud. Men i praksis holder det ikke, og Apple vil stå tilbage med håret ned ad nakken. Deres største fiasko i mange år.

Først og fremmest er det forsøgt før og det har fejlet i stor stil. Alene det er vel argument nok? Telefonselskaberne har virkelig brændt fingrene på videotelefoni. Er der nogen, der ved noget om telefoni er det teleselskaberne og de laver ikke den samme fejl to gange.

Videoopkald er nemlig grundlæggende bare utiltalende og underlige. Vi er simpelthen ikke vant til at kommunikere på den måde, og derfor føler vi os ukomfortable og overvågede. Det bliver hurtigt meget kejtet, hvor man bare sider og vinker til hinanden. Hvad er også meningen med at skulle se hinanden, fordi man lige skal føre en kort samtale - samtale. 95% af alle samtaler er de korte slags ala "henter du lige en pizza på vejen hjem" eller "jeg vil gerne bestille en tid kl 18.30". Vi skal snakke sammen, ikke kigge hinanden i øjnene, for at klare den slags.

Vi er så vant til at kommunikere via en telefon, at vi sagtens kan forstå hvad vi mener, uden at skulle kigge på hinandens ansigtsudtryk. Det er ikke ligesom med mail, hvor en stor del af meningen går tabt, når man hverken kan se eller høre den anden person. Vi almindelig telefoni, er stemmen og tonefaldet rigeligt til at kunne afkode meningen.

Med videotelefoni vil vi miste den sidste rest af privatliv, når vi ikke kan pille næse eller have uglet hår af frygt for, hvad den man taler med, skal tænke. Tendensen har i mange år været, at man skulle udstille og iscenesætte sig selv og sit (helt almindelige) privatliv for gud og hver mand. Tiden er ved at vende og folk begynder igen at få behov for bare at være sig selv engang i mellem. Videotelefoni går i mod den trend

Videoopkald med en mobiltelefon er ukomfortabelt. At holde en iPhone ud i strakt arm i mere end 10-20 sekunder er anstrengende. Tror du ikke på mig, så hold din iPhone ud i en armslængde og tænd stopuret. Efter et minut kan de fleste mærke det. Husk at hold det helt stille så kameraet ikke ryster. Det holder ikke, at ansigtet er forvreddet i grimasser, mens man snakker med sin chef.

FaceTime er iPhone 4-only. Selvom behovet skulle opstå, kan jeg ikke engang videosamtale med andre, end de få der får en iPhone 4. Det udelukker altså en hel del på folks arbejdspladser i vennekredsen og familien.

Trumkoret har jeg dog gemt til sidst. FaceTime virker kun over WiFi og ikke 3G. Hele ideen med en mobiltelefon er mobiliteten. Der er ikke meget mobilitet over WiFI. Man kan derfor kun bruge det derhjemme, hvor man sikkert har en computer, der kan levere præcis det samme; med større skærm og et mere stabilt kamera. Når man er på farten er FaceTime udelukket.

Vi står altså med en funktion, der kun kan bruges visse steder, kun kan bruges til at kommunikere med visse personer (dem med en iPhone 4), og ikke er savnet blandt almindelige folk. Det kan ikke blive andet en en dundrende fiasko. Historien har vist at videotelefoni er en død sild - og historien vil vise at FaceTime vil være en død sild.

Succes

På papiret ser FaceTime cool ud - fordi det er cool. Apple vil i årene fremover blive husket som dem, der gjorde videotelefoni populært. Ikke, og det er en grundlæggende misforståelse, som erstatning til almindelige samtaler, men som et supplement, der har sin egen berettigelse.

Først og fremmest fordi Apple har lært af de mange fejlslagne forsøg, der har været gjort tidligere. Videotelefoni har været drevet af teleselskaberne og ikke af telefonproducenterne. Teleselskaberne er nok gode købmænd, men de har en ualmindelig dårlig evne til at komme med tiltag, der ude af trit med kundernes behov. FaceTime er ikke bare gammel vin på nye flasker. Apple er startet helt fra bunden, og har nytænkt alle skridt undervejs under hensyntagen til, hvor og hvorfor andre fejlede. Apple siger, at de har arbejdet på FaceTime i 18 måneder. 18 måneder! Det er lang tid, når man bare kunne have taget et eksisterende koncept, hvor man kobler to kameraer og to skærme sammen, og bruge det. Det skulle vel kunne klares på en uges tid. Det er sikkert også den tid andre har brugt på det i tidernes morgen, men det forklarer nok også de tidligere fiaskoer. Man kan nå langt på 18 måneder.

Den tekniske udvikling har ikke tidligere været moden til videotelefoni via mobilen. Skærmene har været for små, kameraerne for dårlige, netværket ikke godt nok og prisen for høj. Alt det er der ændret på nu. Den tekniske udvikling har med andre ord arbejdet for videotelefonien.

Apples største trumfkort er WiFi-only. Det er en sikkerhed imod de to største forbehold: Prisen og kvaliteten. Det er gratis, da man kører over sin egen eller andre bredbåndslinie. Hos 3 koster et videoopkald 2 kr i minuttet. I den henseende lyder "gratis" som et godt tilbud i mine øre. Kvaliteten er i top. 3G-nettet er simpelthen ikke gearet til videoopkald. Man ville opleve udfald, hakkende billeder, dårlig lyd og så videre. Det er upload-hastigheden, der er den begrænsende faktor. Flere steder er den som vinden blæser. Ved at gøre det WiFi-only har Apple sikret sig, at det altid virker ordentligt. Derved får folk en postiv oplevelse og ikke en negativ. Til gengæld virker det ikke alle steder, det er klart, men videotelefoni vil også være til de specielle lejligheder - ikke til de almindelige korte samtaler. Og det vil kun blive brugt til samtaler med folk man kender og føler sig tilpas med.

Man vil derfor ikke føle sig overvåget eller tvunget til at sætte sit hår inden man tager telefonen. Det er de specielle samtaler med familie og nære venner, der vil være videotelefoniens målgruppe. Samtaler, hvor øjenkontakt er vigtig. Det kunne være fra den forretningrejsende på hotellet om aftenen hjem til familien. Den jordomrejsende der gerne vil kunne se sin mor, når hun ønsker hende tillykke på fødselsdagen og så videre. Da telefonen er så velkendt og tilvænnet en kommunikationsenhed, vil det føles meget mere naturligt at bruge sin iPhone 4 end at sætte sig foran computeren og bruge Skype - også når man er hjemme. Da videotelefoni er til de personlige samtaler, vil vi ikke føle, at det går privatlivet for nær - tværtimod vil vi føle det som en styrkelse af vores private liv, med dem vi holder af.

Kameraet i iPhone 4 er lavet, så det fokuserer på en afstand, så man sagtens kan stå med det afslappet i sin hånd i længere tid uden at det bliver anstrengende. Desuden er folk jo i træning, eftersom alle fotografier og videooptagelser i forvejen bliver taget i en position lidt ude fra kroppen. Vi kan hurtigt blive enige om, at det ser dumt ud, men anstrengende er det ikke.

FaceTime er bygget på åbne standarder, og Apple vil gøre det til en standard alle andre kan bruge. Det vil med andre ord hurtigt brede sig til resten af mobilmarkedet, så man kan videosamtale med langt de fleste mennesker.

Vi står altså med en funktion, der er gratis, hvor kvaliteten altid er i top og man kan ringe til praktisk taget alle, der ejer en smartphone. Det kan ikke andet end blive en dundrende succes. Historien har vist, at nok var videotelefoni en fiasko, men historien vil vise, at Apple gjorde det stort.