Er det Apples skyld, når man ikke kan få butikken til at løbe rundt?

For et par måneder siden skrev jeg under overskriften "Apples 30% er ikke grådighed" at Apples 30%-avance i App Store af nogle bliver omtalt som en Apple-skat.
Nu popper denne holdning op igen. BeamItDown Software lukker nemlig deres ebogsbutik, iFlow Reader, til iPaden med direkte henvisning til Apples 30% avance og at Apple kræver at alt indholdssalg foregår gennem App Store. "Apple har røvrendt os", udtaler Philip Huber fra BeamItDown Software. "Vi ønsker ikke dette (at lukke butikken red.), men Apple har gjort det komplet umuligt for alle andre end Apple selv, at tjene penge på at sælge moderne ebøger på iOS-enhederne."
App Store er ingen guldmine
At BeamItDown må dreje nøglen om er trist, ikke mindst for dem selv og investorerne, men den slags sker hver eneste dag. Folk får en ide, skyder penge i den og må dreje nøglen om. Man kan godt give andre skylden, og man kan også være decideret uheldig, men i sidste ende må det jo falde tilbage på en selv. Man har simpelthen været for dårligt til at vurdere den økonomiske bæredygtighed i sit projekt. App Store er for mange en guldmine, men når virkeligheden kalder, så er der ingen nemme veje til succes.
At beskylde Apple for deres fejlslagne strategi virker lidt vel overreageret. Når BeamItDown samtidig gør det på en så barnlig måde, som det fremgår af deres hjemmeside, så skal de ikke forvente megen sympati. Man kan godt have en smule stil i stedet for at smække med døren, bare fordi man efter 3-5 måneder finder ud af, at man ikke kan tjene penge på den ide, mar har investeret stort i.
Et ekstra led i kæden
BeamItDowns forretningsmodel har været at sælge ebøger via en dedikeret ebogslæser. Det vil sige samme rolle som en boghandel spiller for salget af fysiske bøger. Det betyder også, at BeamItDown bare et et ekstra led i kæden. For nu skal både de og Apple tjene penge på distributionen. Det siger sig selv, at det er en dårlig ide. Enten stiger priserne eller også falder avancen. BeamItDown ville heller ikke bare kunne rykke ind på torvet i et storcenter og få lov at sælge deres bøger uden en eller anden form for betaling til storcentret. Bog & Ide ville nok heller ikke uddele flyers til deres kunder, med at de kunne bøgerne billigere hos en af deres konkurrenter.
Indvendinger er, at det kan man godt på nettet. Ja, det kan man, og alle og enhver kan åben deres egen butik uden at spørge Apple om lov. Hvis BeamItDown mener, at det er attraktivt, så skal de være velkomne. Et eller andet siger mig dog, at ikke bliver anset som specielt attraktivt. For så får man heller ikke adgang til 100 mio. brugere, der via et enkelt klik kan købe ens ting. Det er netop denne nemme adgang til folks penge, der gør App Store attraktiv og det må man som udvikler betale for.
Der er masser af alternativer
Alternativet ligger lige for: At forlade Apple og iOS til fordel for for eksempel Android. Hvis BeamItDowns forretningsmodel ellers er så god, som de selv hævder, så virker det jo oplagt. Her er de fri for at skulle betale 30% af omsætningen. Der er ingen der tvinger en til at skulle sælge ebøger gennem en iOS-app. Der findes rigeligt med alternative muligeheder. Det er det, der er så sjovt. Man stirer sig blind på en mulighed (der hvor guldet venter), men man er ikke villig til, at betale hvad det koster at være en del af gamet. Apples 30% (og andre underlige luner) skal selvfølgelig regnes ind i ens forretningsmodel inden man vurderer om den er værd at forfølge. Man kan ikke nøjes med at kigge på fordelene og se bort fra ulemperne, for så går det galt. Er ens forretning ikke solid nok til at Apple kan få 30% (uanset om dette så er rimeligt eller ej), så skal man altså holde sig væk - det burde sige sig selv. Det kan aldrig være Apples problem hvis man træffer det forkerte valg.
Gyldendal bruger samme koncept og er blandt dem der omsætter for mest
I Danmark kører Gyldendal som bekendt en butik efter nogenlunde samme koncept som BeamItDown. Det vil sige en dedikeret ebogslæser, hvor man kan købe forlagets bøger direkte. I den danske App Store er Gyldendals app, Bøger, den app der indtjener femtemest at samtlige iPad-apps, kun overgået af fire af Apples egne Apps (Pages, Numbers, Keynote og GarageBand). På iPhonen ligger Bøger nummer 18. Så det er altså muligt at genere en høj omsætning, omend Gyldendals fortjeneste selvfølgelig ikke er kendt.
Til sammenlingning har i Flow reader har ikke engang været på top 200-listen over de mest indtjenende apps, hverken til iPhonen eller iPaden i USA. Sammenlignet med Amazons Kindle-app, der kører efter samme koncept, så har iFlow stort set heller ikke haft nogen brugere. Der er i alt 713 personer der har bedømt iFlow i App Store, mens 137.696 har bedømt Amazons Kindle. Noget kunne altså tyde på, at BeamItDown i virkeligheden ikke har været den helt store succes blandt iOS-brugerne
At man bare giver totalt op, efter med andre ord at have investeret halvanden million dollars, virker underligt. Havde man bare en smule gåpåmod ville man afsøge andre muligheder for at få butikken på ret køl igen. Men det har BeamItDown måske også gjort og bare erkendt, at ideen ikke hold i praksis. Der er ærgeligt for dem, der har investeret tid og penge i foretagende, men er det Apples skyld?
I øvrigt er iFlow stadig at finde i App Store, så de har åbenbart ikke trukket stikket helt. Måske håber de bare på at få skabt lidt virak og få nogle sympatistemmer.