iOS kommer med en række præinstallerede Apple-apps, som ikke kan slettes. Man kalder også sådanne apps for bundled fordi de er bundtet sammen med selve styresystemet. Vi har tidlige haft en afstemning om hvilke apps der bliver brugt, og i hvert fald et par håndfulde, er ikke noget flertallet bruger. Som sagt kan disse apps ikke slettes uanset om man så bruger dem eller ej. Derfor er de også hadet af mange. Hvorfor skal man være tvunget til at have apps liggende og fylde, hvis ikke man bruger dem? Dette er dog en helt anden debat, som vi kan tage en anden gang.

Denne gang skal det handle om, hvorfor man ikke bruger Apples egne præinstallerede apps. Er det fordi man ganske enkelt ikke har behovet eller er det fordi man har fundet bedre alternativer i App Store? Med over 25 bundlede apps er det selvfølgelig ikke den samme begrundelse for dem alle, så her må vi skelne mellem de forskellige apps.

Så kom med dit indspark. Hvilke præinstallerede apps bruger du, og hvilke bruger du ikke - og ikke mindst hvorfor? Er det kvaliteten der halter elller har du bare ikke behovet?