Debat: Hvad kan vi lære af Android?

Nu skal det ikke (altid) handle om at fremhæve iOS og iPhonen på Androids bekostning, for platformen har faktisk en hel del ting, soft- såvel som hardware, som Apple og iOS-udviklerne kan lære en del af.
Smag og behag er selvfølgelig forskellig, så hvad nogle synes Android er bedst til, mener andre at iOS er bedst til. Sådan er det, og sådan skal det selvfølgelig være. Jeg vil dog alligevel lægge spørgmålet ud til læserne: Hvilke funktioner, apps etc. ville du ønske ikke bare fandtes på Android men også på iPhonen.
Alle muligheder og bud er åbne, det kan være apps, funktioner i selve styresystemet, design, hardware - kort sagt alt.
Til gengæld skal det ikke udvikle sig til mudderkastning eller pegen fingre ad hinanden, ej heller en diskussion om hvilket styresystem der bedst. Det er helt seriøst ment. Lad os lægge tabuer og fordomme på hylden, og få frem i lyset hvad Apple kan lære af Android.
Skriv hvad du ville ønske fandtes på iPhonen og begrund dit valg.
Hvem ved, måske kigger Apple eller en entreprenant dansk iOS-udvikler med, som får nogle gode ideer. Eller måske findes muligheden allerede i App Store - man har bare overset den.
Godt debat indlæg Martin.
Jeg har aldrig ejet en Androide, så jeg har desværre ikke noget at byde ind med.
Men jeg håner at det vil blive en lang saglig debat.
Som jeg glæder mig til at følge.
Synes bare desværre ikke folk, (inkl. mig selv) er så gode til at kommentere på dine indlæg mere.
Men fortsæt endelig dit gode arbedje her på siden Martin.
Simple ting som at lægge en ikon hvor man ønsker i stedet for at skulle starte i toppen og fylde op.
Have mere end 4 ikoner på stribe
Mulighed for at sætte et tema
Back knap som altid er tilgængelig
Tage en vilkårlig sang og bruge den som ringelyd
Lægge widgets på skrivebordet
Bruge chathoveder i Messenger (Facebook chat)
Skifte SMS program (Bruger pt Facebook messenger til både SMS og Messenger)
Det er vist lidt af de ting jeg ikke vidste at jeg manglede før jeg stiftede bekendtskab med Android
Meget enig med KK.
Prisen er også en ting man kan lære.. Mange Android telefoner (Samsung S9 f.eks.) har mange af de samme kvaliteter som en iPhone, men til halvdelen af prisen
Fordele ved android:
Widgets, hvor man har lyst.
Bedre notifikationer.
Temaer (launchers).
Appdrawer, vise og skjule apps, som man har lyst til.
Kameraindstillinger direkte i app, uden man skal ind i systemindstillinger.
Komplet filbrowser.
SD-kort support.
Frit valg af standardapps.
Altid tilgængelig tilbageknap.
Jeg kender intet til android og ved derfor ikke hvordan det spiller på den platform. Jeg savner dog muligheden for at have mine FLAC musikfiler på min iPhone så jeg kan lytte til dem via min bilradio.
Som det er nu, skal jeg rippe eller kopiere dem til iTunes i deres bedste kvalitet, hvilket er dobbelt arbejde da jeg foretrækker at rippe i FLAC til min NAS, der står som primær musikkilde i hjemmet.
Det skal gøre noget med Siri. Okay Google fungerer jo meget bedre. Som Siri fungerer idag, så synes jeg det næsten er ubrugeligt
@Claus P
Fra og med iOS 11 burde iOS kunne afspille FLAC.
Jeg har een gang haft en Android mobil og det eneste jeg savner er man selv kan designe sin forside. Appel må da snart give os den mulighed. Måske i Ios 13?
Apple burde åbne mere op for NFC, så chippen bliver tilgængeligt for alle app udviklere.
Android debatten.
Når jeg i årevis har anvendt iPhone/iPad kalender som en erstatning for den hedengangne TimeManager, er det lidt ærgeligt at systemet ikke lader mig søge på eks. aftaler eller lign. længere tilbage end ca. 14 mdr. - dog kan aftalen godt findes, HVIS man cirka kan huske hvornår hændelsen fandt sted og scrolle lidt frem og tilbage omkring tidspunktet, men så sagt ikke gennem søgefeltet....
Intet med Android debatten at gøre.... men meget positivt er at den nye iPhone XR har ekstra lang batteri tid.
Efter mit “normale” brugsmønster holder en opladning mellem 3 og 4 døgn, i modsætning til iPhone 6s max. 2 døgn, men et større batteri har også gjort tlf. lidt tungere, hvilket kun er en vanesag.
Så min svoger optage video på sin Android og sætte optagelsen på pause for derefter at genoptage optagelse af video. På iPhone stoppes video optagelse, hvorefter man begynder på en ny optagelse. Der er ikke en pause funktion i optagelse der
@Tore Asbjerg
Det er også en mulighed jeg har undret mig over ikke for længst er kommet i iOS.