I slutningen af juli bliver De Olympiske Lege skudt igang. I den anledningen er der dukket nogle apps op, der omhandler Legene på den ene eller den anden måde. Er man bidt af en gal atlet, har man forbilleder indenfor en bestemt disciplin eller kan man bare godt lide at følge lidt med, så er her lidt forskellige apps indenfor feltet.

Olympic Games: Spartan Athletics

Appen er et spil, der tager os tilbage til det gamle Grækenland, hvor det hele begyndte. Man kan via en avatar konkurrere i de gamle atletik-discipliner 100 m, 400 m, 1500 m, 110 m hæk, højdespring, længdespring, spydkast, diskoskast, kuglestød og stangspring. Olympic Games: Spartan Athletics koster 6 kroner, findes også i en iPad-version, og kan hentes i App Store (link)

Coca-Cola Olympic Games My Beat Maker

Denne app har ikke så meget med selve sporten at gøre, men med musiken omkring den. I denne app kan man med udgangspunkt i årets officielle olympiske titelmelodi lave sin egen melodi og rytme ud fra de bevægelser, som ens iPhone bliver udsat for. Coca-Cola Olympic Games My Beat Maker er gratis og kan hentes i App Store (link)

London 2012 - Olympic Games -

Hvis man vil være sikker på at få set nogle bestemte konkurrencer, kan denne app indføre tidspunkterne for de ønskede konkurrencer i ens kalender. Med en oversigt over de 30 discipliner og ved få tryk kan man i sin kalender sikre, at man får sat tid af til at se sine favoritter. London 2012 - Olympic Games - koster 6 kroner og kan hentes i App Store (link)

2012 Games

Her får man en oversigt over alle discipliner, tidpunkter for konkurencer, interessante informationer om de forskellige discipliner, medalje-information, oversigt over deltagere fra de forskellige lande samt flere andre brugbare informationer, hvis man gerne vil følge med i det hele. En app der giver det store overblik. 2012 Games er iOS-universel, koster 6 kroner og kan hentes i App Store (link)

The History of the Games

Appen er delt i to sektioner, hvor man i den ene kan finde interessante informationer om OL gennem tiden. Man går ind under et bestemt årstal, og finder de begivenheder der har været bemærkelsesværdige for det år. Den anden sektion byder på en quiz/test, hvor man kan teste sin egen viden indenfor De Olympiske Lege.

Opdatering: Appen er ikke længere tilgængelig i App Store.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.