In Fear I Trust er et dystert spil, der rummer både puzzle- og room escape-elementer. Der er tale om et uhyggeligt spil, hvor man skal opklare sin situation. Det er mystisk og foruroligende men også ganske spændende.

Man vågner op i en form for fængselscelle, og befinder sig i noget der minder om en blanding af et fængsel og et hospital. Under alle omstændigheder et ubehageligt sted at befinde sig. Man skal finde ud af, hvorfor man er havnet der, og hvad stedet i det hele taget er for noget.

Der er ingen tvivl om, at der foregår uhyggelige og lyssky ting på dette sted. Der er blevet foretaget mærkelige operationer, og mennekser er tilsyneladende blevet brugt som forsøgsdyr.

Efterhånden som man finder rundt på stedet, skal der løses puzzle-opgaver, som leder til nye opdagelser. Man må kigge i gamle journaler og notesbøger, som man finder rundt omkring, for at forstå hvad der er foregået på dette sted. Indimellem kommer der flash backs i form af animationsfilm, hvor noget af fortiden dukker op, og gør én klogere på det hele.

Der er engelsk tekst og tale i spillet, som man bør kunne forstå.

In Fear I Trust er iOS-universel, koster 19 kroner og kan hentes i App Store (link)

Scroll ned for at se kommentarer